Icom 9700 user review

VA7OJ Adam har haft en ICOM 9700 I schacket i længere tid og har begået et meget informativt user review (se nedenfor), hvor han er gået dybt ned i de tekniske detaljer. Generelt er hans review meget positivt, der er dog enkelte  punkter som han påpeger:

  • Øget frekvens drift under TX ( op til 30 Hz mod 3-5 Hz i RX)
  • Marginal TX IMD på 1296 MHz
  • Sikringsholdere i forsyningsledninger bliver varme ved kontinuer TX
  • RX-birdies på alle bånd (mindre)
  • En “rf-tail” ved QSK CW

ICOM 9700 har været på markedet i et halvt års tid og grundig test data er tilgængelige. Der er dog udfordringer med at tolke dem. Sammenligning af RX test data fra en SDR med konventionel analog radio er svære at få hold på. F.eks er forvrængningsprodukterne første ordens og ikke tredje ordens. Og da ICOM 9700 er den første af sin slags er der ikke meget at sammeligne op imod. Er test data gode eller dårlige?

Bedømt ud fra rapporterne on-air er der ingen tvivl om at det er en langt bedre radio end tidligere VUSHF-stationer. Bruger oplevelserne i contests er klart positive, storsignal egenskaberne er kraftigt forbedrede, men kan dog ikke matche f.eks en DB6NT transverter og en god HF station. Der har indledende været problemer med frekvensstabiliteten, disse er dog blevet løst efter opdatering af softwaren, ligesom stationen nu kan låses til en ekstern 10 MHz kilde, hvis man har behov for ekstrem frekvensstabilitet. ICOM 9700 er bygget til den digitale verden. Den kan interface med stort set alt. Det er en fuldt moderne VUSHF-station. Den er ikke gratis, men man får meget for pengene på både 144, 432 og 1296 MHz.

Jeg har selv for ganske nylig anskaffet mig en ICOM 9700. Ifølge OZ6FH Peter (MWE i Hanstholm) var det nummer 34 han have solgt. I Holland skulle der være solgt over 250. Mon ikke der bliver flere stationer QRV, den skal jo bruges.

9700 review

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 133


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.