Sig tiden nærmer. Den 7-8 september afholdes Region 1 144 MHz testen. Det er ubetinget verdens største og vildeste VHF-contest. Testen har løbet siden 1956 og har produceret mange store resultater og begivenheder. Den største var i 1981 hvor OK1KHI/p satte rekord med over 1100 QSO og næsten 600000 points. Udstyret var en enkelt yagi og et PA med en QQE06/40 (80 w output)! Testen er også blevet vundet fra OZ. Første gang i 1969 af OZ1OZ og igen i 1973 af OZ9OT. Der skulle gå hele 40 år førend der igen var en vinder fra OZ, i 2013 vandt 5P5T.
Aktiviteten fra OZ er faldet gennem årene, og det er synd og skam. Hermed en opfordring til flere om at deltage. De nye 6 timers og low pwr single antenna klasser giver alle mulighed for at lave et godt resultat. Man behøver ikke en kæmpe station.
Inspiration og historier om OK1KHI i 1981 og 5P5T i 2013 kan læses her og her. Historien om OK1KHI er skrevet på tjekkisk, men brug oversæt funktionen i f.eks Google Chrome.
Mere om Region 1 og dens historie kan læses i nedenstående præsentation fra 2014 af OZ1FDH.
Region 1 VHF_4
Hits: 243