OZ7IGY….100.000 timers eftersyn

Lidt info fra fyrpasser Ivan, OZ7IS
Service på OZ7IGY
oz7igy_2
OZ1AHV, OZ1QX og OZ7IS (foto OZ5XN)
Hej alle
I går onsdag var vi en lille flok (OZ1AHV, OZ1QX, OZ5XN og OZ7IS) der startede 100.000 timers eftersynet på OZ7IGY.
Vi har nu boet i Jystrup i mere end 11 år, og OZ7IGYs 60 års jubilæum nærmer sig: Marts 2017!
Vi fik udskiftet den gamle rørmast (38/32 mm) til en mere robust model (60/50 mm), og gjort vægbeslaget ordentligt fast.
Så fik vi monteret den nye 2,3 GHz Waveguide antenne (9 dB) i toppen (det grå 110 mm rør) og genmonteret 40 MHz Haloen. (P.t. ikke QRV!)
Det var en blæsende, men god dag, hvor jeg sluttede af med at lappe nogle afskalninger på murværket. Bare vi kendte en rigtig murer?
Vi andre er jo kun amatører!
Nå, men næste fase i renoveringen er udskiftning af 432 MHz Big Wheel antennen, som er defekt, med et array af stackede Big Wheels.
Udskiftning af 144 MHz Big Wheel, eftersyn af 70 MHz BW og eftersyn, eventuelt udskiftning, af 50 MHz BW.
Vi har talt om at bruge en lift, men lige nu er markerne nypløjede og bløde.
Så vi har indkøbt en 9 m skydestige som, med passende sikkerhedsanordninger, skulle kunne bruges til at servicere gittermasten med.
Gittermasten er 6 meter og toprøret et 4 meter langt 60/50 mm.
De nye antenner og beslag er forberedt og ligger klar til opsætning. Den nye 50 MHz BW er dog ikke samlet, for så kan den ikke være i huset.
Dertil kommer at vi har repareret og forbedret den eksisterende 50 MHz BW, siden opsætningen, så den måske kan klare 50.000 timer mere?
Den er også langt den nemmeste at komme til, eventuelt ved en senere lejlighed?
Og nu kommer vi til det springende punkt: Hvem vil hjælpe med denne fase 2, i renoveringsprojektet?
Vi bør nok være minimum 5 mand. To på toppen, en ved stigen, en på taget til op- og nedhejs, samt en på jorden. Skulle vi blive flere er det nok kun en fordel?
Vi har foreløbigt afsat søndag d. 16 oktober, kl. 9 – 9½, til fase 2.
Så hvis du har tid lyst og arbejdstøj, så bare sig til/send mig en mail: oz7is at yahoo.com
Andre ting i pipelinen:
– Ny 9 dB 1,3 GHz WG antenne.
– Ny 10 GHz styresender på Next generation platformen.
– 3 solcellepaneler på sydsiden som supplement til forbruget fra lysnettet.
– Ny styresender og PA til 24 GHz fyret.
– 28 MHz MagLoop antenne, til sammenligning, eventuelt udskiftning, med den eksisterende Turnstile antenne.
Vy 73 de OZ7IS, Ivan.
Den gamle fyrpasser.
__._,_.___

 

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 858


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.