Er man til digitale modes og især FT8 på VHF og UHF afholdes der de 3 første onsdage hver måned MGM aktivitetstest. Testen er oprindeligt startet på europæisk initiativ og formatet i forhold til tidspunkt, udveksling af lokator og pointsystem har været forskelligt fra NAC testerne. Reglerne opdateres fra den 1/1 2023 for at tilpasse os til den europæiske FT8 test samt for at imødekomme forslag og ønsker fra contest deltagerene, blandt andet tæller resultaterne nu med i afdelingsmesterskabet.
Der udveksles kun 4 tegns locator i denne test, og point udregnes derfor fra midten af lokatorfeltet hos modparten. Det giver selvfølgelig nogle skævheder i pointtildelingen for den enkelte QSO, men som gennemsnit stilles alle lige.
Der er følgende ændringer:
- Tidspunkt er ændret fra 19-23 DNT/DST, til 17-21 UTC, således at testen er på samme tidspunkt som den europæiske FT8 test.
- 23 cm er også taget med, som den europæiske FT8 test.
- Ved det nuværende pointsystem føler mange deltagere, at de ikke belønnes for de lange kontakter, samt at det ikke tæller særligt meget i afdelingsmesterskabet, derfor ændres dette til 1 point pr. km målt fra egen 4 cifret lokator midte til modpartens 4 cifret lokator midte, samt 500 point pr. kørt lokator.
- Effektgrænser er ændret
MGML Low Power class:
2m <= 100 watts
70cm <= 50 watts
23 cm <= 10 watts
MGMH High Power class:
2m > 100 watts
70cm > 50 watts
23 cm > 10 watts
Reglerne kan læses her : https://vushf.dk/nac-mgm/
Denne post er opdateret 31 dec. 2022
Hits: 699