Fra den 1 januar 2025 ændres reglerne for 50 og 70 MHz aktivitestesterne. Der skal ikke længere udveksles den fulde 6 tegns locator, men kun de første 4 tegn. Det vil sige at hvor man før sendte eller modtog JO55MM skal der nu kun udveksles JO55. Årsagen til ændringen er at operatørpraksis på 50 og 70 MHz båndene kun er at udveksle 4 tegn. Det har givet mange problemer for deltagerne, især når båndene var åbne og mange QSOer var ugyldige, fordi modstationen kun sendte en 4 tegns locator.
Pointberegningen foretages ud fra egen 6 tegns locator locator til midten af modstationens locator. Contest robotten på vushf.dk vil tage højde for dette. Det er ikke forbudt at udveksle fuld locator, men pointberegningen vil altid ske til midten af modstationens locator.
Fra den 1 januar 2026 på 144 MHz og opefter flyttes FT8 aktiviteten til onsdag samtidig med den europæiske FT8 test, aktiviteten i denne test er voksende og højere end om tirsdagen. Der bliver derved en analog test tirsdag og en digital test onsdag. Årsagen til ændringen er, at tirsdagstesterne ikke fungerer godt med blandede digitale og analoge modes. Aktiviteten er faldende og testen er i stigende fare for at visne. Erfaringen fra andre lande f.eks UK viser at den rene analoge test trives godt. IARU anbefaler, at man ikke blander digitale og analoge modes i samme test. NAC-testerne er de eneste i hele Region 1 hvor dette stadig sker.
Vi skal fremtidssikre NAC-testerne, og det kræver blandt andet at vi tilpasser os verden omkring os. Men da der er mange vaner og traditioner omkring testerne er det også på sin plads med et tidligt varsel om større ændringer.
VUSHF-Udvalget
Hits: 1941
Pointberegning – bedre metode.
Problemstillingen, hvor modparten opgiver en 4-karakter lokator og derfor placeres i midten af sit felt, er kendt. Men hvorfor skal afstandsberegning ske fra midten af egen lokator – når egen lokator er kendt og opgivet med de normale 6 karakterer i den indsendte log?
Et konstrueret eksempel: – to amatører 15 km fra hinanden, én i Horsens og én i Skanderborg, kører hver en tysk og en norsk station. For forbindelsen sydpå “mister” man i Horsens ca. 50 point ved at blive flyttet til midten af JO45, mens man i Skanderborg “vinder” ca 50 point ved flytning til midten af JO46. Forbindelsen til Norge giver det omvendte resultat, så man kunne mene, at det over mange QSO’er ville jævne sig. Men som bekendt er fordelingen af radioamatører ikke ens i alle retninger og “afrundingsfejl” rammer nogle deltagere mere end andre.
Dette påpegede jeg på VHF mødet i Kalundborg i år, og slog til lyd for en pointudregning, hvor man brugte egen 6-karakter lokator fra den indsendte log – og således halverede størrelsen af “afrundingsfejlen”. Jeg hørte ingen argumenter imod denne mere præcise beregningsmetode. VHF udvalget var til stede ved mødet, så det får mig til at spørge, hvorfor idéen ikke er taget op?
73 Ole OZ2OE
Hej Ole,
Metoden er valgt ud fra den samme standard som bruges i den europæiske FT8 test hvor der også udveksles 4 tegns locator. Man kan argumentere for den ene eller anden model. Udvalget har valgt at prioritere en ensartet tilgang til pointberegning på tværs af tester, og derfor skønnet at det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende en unik metode i NAC.
Hej Claus.
Mit indlæg drejer sig om en afstands beregningsmetoden, hvor egen position ikke flyttes til MM underfeltet. Det synes jeg ikke du kommenterer, udover “Man kan argumentere for den ene eller anden model”. Henvisning til den europæiske FT8 test giver ikke mening, da man slet ikke beregner afstand mellem stationer – der er èt point per QSO. (Samlet point = antal QSO x antal Felter)
Du skriver, at udvalget prioriterer “Ensartet tilgang til pointberegning på tværs af tester”. Men NAC “Classic” skal vel fortsat beregnes udfra 6-karakter lokatorer, som de fremgår af den indsendte log? Skal man derfor ikke – på tværs af tester – benytte samme princip, når log indeholder modpartens 4-karakter (der placerer ham i MM feltet) og egne 6-karakter, som den fremgår af loggen?
Det er helt ok med mig, at kalde det “en unik metode i NAC” at prøve at halvere fejl i afstandsberegning, ved at bruge 6-karakter for egne lokator, når modparten opgiver 4-karakterer. NAC er en unik test, som har været inspiration for månedstester i hele Europa. Måske vi stadig kan være foregangsmænd, denne gang med bedre pointberegning.
Og til andre der læser dette: Har du lyst til at se, hvad der betyder, så tjek de logs, der ligger på NAC Uploads/Results. Her vises “afrundingsfejl” både for hver QSO og samlet.
73 Ole OZ2OE
Hej Ole,
Udvalget har “lyttet”:) Vi ændrer til beregning fra egen locator med 6 karakterer. Vi vil over året se om det gør forskelle i placering. På sigt er det vigtigt at der anvendes samme metode til pointberegning på tværs af contester.
Hej,
VHF-udvalget bør indrette testreglerne så de fremmer den tekniske udvikling
Det er en misforståelse at bruge FT8 på 50 og 70 MHz, da Q65 er udviklet til og mere egnet til disse frekvenser. VHF udvalget burde internationalt arbejde for at der vælges en egnet submode i Q65 til testerne og at FT8+4 forbydes på VHF og op.
Det at alle ligger på samme FT8 (eller FT4) frekvens betyder masser af QRM. Med Q65 kan alle fordele sig over knap 200 kHz og båndet kan afsøges med Map65. Det gælder om at bruge båndene så de ikke bliver reduceret til en frekvens.
73, Palle, OZ1RH
PS, Ole har ret i sin argumentation.
Hej Palle,
Der tror jeg ikke vi er enige. Min personlige holdning er at contester først og fremmest skal indrettes på en måde som giver stor aktivitet, er umiddelbart tilgængelige og som indeholder et stærkt element af konkurrence.
Derfor er contester ikke stedet hvor du udvikler f.eks nye modes. Den teknologiske udvikling skal komme ind når den er “modnet” og kan bidrage til aktivitet og konkurrence.