Under overskriften “It’s time to clean up our transmitters” i November 2019 udgaven af QST skriver Ron Sherwood N0CB om hvordan kvaliteten på sendersiden blandt kommercielle amatørradioer i bedste fald har stået stille eller endog er gået tilbage gennem de seneste årtier. Der har været voldsom focus på modtagernes egenskaber, men det nytter absolut ingen ting hvis senderudstyret ikke følger med. Problemer som splatter og ikke mindst bredbåndsstøj fra senderen kan give store problemer. Dette er ikke kun et problem for de sidste trin i senderkæden, også for en transverterudgang, kan det være en ubehagelig oplevelse.
Der er noget at hente. Ifald en sender kører i klasse A i modsætning til klasse AB så vil signalet ved -60 dB være 5 kHz bredt, i modsætning til 15 KHz for en sender i AB. PÅ VHF kan især bredbåndsstøj være et problem. Her er det typisk AM støj og ikke fasestøj som er synderen. Den megen fokus på modtageregenskaber har resulteret i meget lav fasestøj, men AM støjen kan især hvor der indgår digital processering af signalet være ganske kraftig.
Hvad kan der gøres? Umiddelbart er det ganske ligetil. Få fjernet AM støj fra strømforsyninger og lad så mange trin som muligt i senderkæden køre i klasse A. Den digitale teknologi giver dog også andre muligheder, feks ved at sample på senderes udgang for at derefter at fratrække trække det forvrængede signal. For øjeblikket er det kun udstyr fra Hilberling og ANAN som kan gør dette, men det giver også et 3′ ordens IMD på bedre end -40 dB. Har man adgang til at læse QST på nettet, kan artiklen findes her.

Sammenligning af frovrængningsprodukter fra en Collins S32 (venstre) med en moderne transceiver (højre)

2-tone test på transverterudgangen på IC7700. Foroven ved de specificerede -10 dBm output, og forneden reduceret til -20 dBm.