CEPT kigger på 1296 MHz

En af udløberne på sidste års ITU konference var at der skulle arbejdes på en løsning til sameksistens mellem amatørradio i 23 cm båndet og navigationssattelitsystemerne Gallileo og Glonass. Nu er det første udkast til CEPT rapporten tilgængeligt. Det er et udkast, og der er ingen beslutninger truffet, men der er mange interessante og vigtige detaljer allerede nu.

Rapporten indeholder en meget grundig teknisk gennemgang af både navigationssatteliter og radiomatøraktivitet. Der inddrages signalstyrker, varighed af signaler samt tidsmæssig fordeling og anslået årlig aktivitet for en radioamatørstation på 1296 MHz. Bottom-line er at der ikke ser ud til at være noget stort problem i forhold til sameksistens mellem de forskellige tjenester, og at de problemer som måtte være kan fjernes på modtagersiden af navigationssystemerne da evt. forstyrrelser fra amatørsignaler kan filtreres fra. Dog er det stadig uklart i hvilken grad beacons og ATV repeatere er en udfordring. Den smalle båndbredde for beacons gør det formentlig kompatibelt, men spørgsmålet er om de mange MHz brede ATV signaler kan være en større udfordring.

Det er et meget grundigt og professionelt stykke arbejde der er lagt i udkastet til rapporten, og det er tydeligt at IARU med støtte fra RSGB og DARC har været med i processen. Der er leveret input og dokumentation, ligesom de er med i skriveprocessen. Der hvor der ser ud til at kunne komme fokus er spørgsmålet om den 60 MHz brede allokering til radioamatøraktivitet. Det vil der sikket blive sat spørgsmålstegn ved. Der var engang hvor ATV krævede stor båndbredde, men er det et reelt nutidigt behov?

Endnu er det work in progress, og det er meget vigtigt at radioamatørene er med ved bordet. Kig meget gerne udkastet til rapporten igennem. Er der kommentarer eller forslag så vil VUSHF-udvalget gerne høre herom. I den videre dialog med IARU og Energistyrelsen er jeres ideer og input vigtige.

Læs det fulde udkastt til rapporten nedenfor:

SE40(20)A3_Draft Report Amateur vs RNSS (1)

 

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 183


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.