W5LFL silent key

W5LFL Owen Garriot, den første radioamatør der var aktiv fra rummet, er gået bort i en alder af 88 år.

W5LFL QRV på 144 MHz ombord på Columbia i 1983

W5LFL var en af de store. Han var gennem sit liv en af de første forsker-astronauter, professor på Stanford, forskningschef i Teledyne, chef for Johnson Space Center, jetpilot, far til fire, forsker indenfor fysik og biologi, rumvandrer og fra en alder af 15 år radioamatør.

Han kom til NASA i 1966 og i 1973 kom for første gang i rummet ombord på Skylab. Han tilbragte 59 dage ombord på stationen, det var på det tidspunkt rekord for ophold i rummet. Under sit ophold på Skylab var han på 2 rumvandringer. Hans primære arbejde ombord på Skylab var at undersøge hvordan ophold i rummet påvirkede menneskets fysiologi og hvordan man med fysisk træning i rummet kunne vedligeholde kroppen.
På samme mission fik han også kontrolcentret i Houston til at gå i selvsving da han afspillede en optagelse af hans kone som spurgte om det ikke snart var på tide de skulle have noget af det mad hun havde taget med op. W5LFL har beskrevet hele Skylab missionen i bogen the Skylab story.

Skylab med det berømte “tæppe” der skulle kompensere for det ødelagte varmeskjold

I 1983 vendte han tilbage til rummet ombord på rumfærgen Columbia, og det var på denne mission at han var QRV på 144 MHz FM, hvor det blev til 250 QSO med et Motorola håndapparat. Det var ikke helt ligetil at køre ham. Columbia var kun få timer om at kredse om jorden, så antennerne skulle flyttes hurtigt. Fra OZ var det såvidt vides kun OZ1ELF der fik kørt ham.

Læs mere om W5LFLs fantastiske liv i hans nekrolog fra New York Times her.

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 173


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.