
Loppemarkedet er altid populært
Endnu en gang blev der afholdt en vellykket vinter vhf dag i Ringsted. Mere end 150 amatører deltog, hovedsaligt fra OZ, men også med en del fra SM. Der var godt gang i loppemarked, foredrag og almindelig god snak og godt grin.
På det årlige åbne VUSHF-udvalgs møde blev der diskuteret 23 cm båndet og revision af båndplanen for 1298-1300 MHz området. Det store spørgsmål efter WRC-23 konferencen var hvilke ændringer der ville ske i vores adgang og betingelser for brug af 23 cm båndet. Svaret er (heldigvis) at der næsten ikke er nogen ændringer. Den seneste bekendtgørelse som trådte i kraft pr. 1 januar 2025 indeholder meget få ændringer. Både effektgrænser og båndplaner er uændrede.
Omkring regelændringer for aktivitetstesterne var det støtte til en adskillelse af analoge og digimodes. Fra den 1 januar 2026 køres der analog test om tirsdag og MGM test onsdag. I det kommende år vil udvalget arbejde på at få de øvrige nordiske lande med på denne ændring.

OZ5TG overrækker diplom og pokal til OZ1EYZ
Titlen og æren som årets VHF profil tildeltes ingen anden end OZ1EYZ, Istvan. For hans meget store arbejde for at øge aktiviteten på 23 cm båndet. I 2021 startede han interessegruppen for 23 cm. Han samlede masser af interesserede amatører. Mange havde det meste af udstyret, men var aldrig rigtig var kommet i gang. Der blev bygget, koordineret afholdt aktivitetsafterner og foredrag. Det har markant har øget aktiviteten og interessen for båndet.
For at citere Istvan -livet er for kort til franske film og lave effekter. Tillykke Istvan!
Hits: 128