Den seneste uge har det været ret godt tag-selv bord med åbninger til Caribien ud på aftenen, samt til Japan, Kina og Korea om formiddagen på 6m. Torsdag d.8/7 var dog det man må betegne som en “monster” åbning. For den sags skyld også fredag d.9, dog ikke helt så voldsomt. Ved 17 tiden torsdag åbnede det til NA en times tid og døede lidt ud før NAC testen gik i gang. Der var dog godt gang i EU på ssb og cw. Jeg skovlede italienere og franskmænd ind i testen og FT8 var overflødigt. Det ebbede ud omkring 22 tiden, hvor jeg gik på FT8. Så gik det ellers totalt amok til Caribien og East coast, samt Mexico. Jeg så Cuba, Equador, Haiti og Venezuela og Anguilla, dog uden at køre dem. Det blev til 66 QSO til USA (8 i testen) og en enkelt til Mexico ved XE2OR lige præcis kl 21 UTC som testen sluttede, så den kunne ikke logges. Det blev bare ved og ved med at være åbent og jeg har ikke til dato oplevet noget tilsvarende i min tid på 6m. Torsdag loggede jeg totalt 159 QSO. Selv uden FT8 QSO’erne havde det været en vanvittig god test. Jeg var kun med i 3 timer pga. lyn og torden fra kl. 18.30-20. Fredag formiddag åbnede der til Japan og Korea og til slut Finland med nye felter. Hvis det åbner på den måde igen synes jeg man skulle prøve at køre dem på ssb og cw. Det burde kunne lade sig gøre. Mange af stationerne var kraftige nok. Jeg vil forsøge at dele nogle billeder jeg tog undervejs ind i vores Facebook gruppe. 73’s de OV3T/OZ4XL
Hits: 162