Septembertesten eller Region 1 VHF contest som den også kaldes er den største 144 MHz contest på kloden. Hver 1ste weekend i september fra lørdag 14 GMT til søndag14 GMT går det løs. Antallet af indsendte logs er tæt på 2000, og der bliver kørt rigtig mange QSO.
Det er en rendyrket SSB og CW contest med 4 klasser: Single operatør, Multioperatør, 6 timer single/multi og Low pwr 100 W ERP single/multi. Mange stationer drager i felten så der er gode muligheder for at køre DX også selvom konditionerne er på det jævne. Der kan laves gode resultater, også selvom man ikke har den store station.
Logs kan uploades på IARUs contest robot her.
I år er det 10 år siden testen sidst blev vundet af en dansk station, nemlig 5P5T. Det bliver spændende hvad årets test bringer.
Hits: 260