Den digitale revolution har ramt NAC
De sidste 5 år har MGM modes og især FT8 ændret meget på radioamatørenes hverdag. De digitale MGM modes har åbnet nye verdener, mange flere åbninger til eksotisk DX bliver opdaget, og de har muliggjort for mange at køre forbindelser som man før kun kunne læse eller høre om.
Men det har også givet udfordringer i forhold til andre dele af amatørradioen. Med den store udbredelse af MGM er der i langt højere grad ingen direkte personlig kontakt mellem operatørerne, og software genereret QSO afvikling har med rette sat sprøgsmål ved den retning som softwaren udvikles i. Er det kun computere som snakker med computere, så forsvinder sjælen.
For contester har der vist sig en yderligere udfordring, når vi har blandet digitale og analoge modes. De digitale modes punktfrekvenser og faste sekvenser, harmonerer dårligt med høj QSO hastighed og udnyttelse af hele båndet som er typisk for SSB og CW.
Siden 2018 har MGM været en del af NAC testerne. Og selvom det har givet nye deltagere har det også gjort, at flere har været mindre aktive eller helt er væk. Det er ganske tydeligt, at både tempo og aktivitet er gået ned. Det opleves ikke hvis man kun kører FT8, men er man aktiv også på SSB føles det som en fodboldkamp hvor tempoet er gået ud af konkurrencen, og man kan intet gøre for at ændre det, ligegyldigt hvor meget og hvor hurtigt man løber. SSB og CW tester er stadig populære og vi skal finde ud af hvordan vi får det bedste fra de “gamle” analoge modes og de nye digitale.
Derfor skal vi udvikle og eksperimentere med nye løsninger og formater for vores tester.
Skal vi dele op i separate analoge og digitale tester eller skal der laves faste tidsrum for de respektive modes? Duer vores nuværende og mangeårige system med point/km til den begrænsede mængde information der udveksler i MGM? Skal der sættes mål op for softwaren i forhold til operatøren? Spørgsmålene er mange.
Nye regler for NAC
Over de næste 6 mdr. forsøger vi os med en justering af NAC testerne. Vi analyserer erfaringerne og de kommer til at indgå i en samlet gennemgang af NAC testerne sidst på efteråret. Det er planen at vi skal have tilpasset NAC formatet til de nye tider og nye modes, og forhåbentlig kan det hele være klar pr. 1 januar 2022.
Konkret ændres fra d. 1 juli 2021 NAC testerne. På 144 og 432 MHz deler vi MGM og analoge modes i to tester. Analoge om tirsdagen og MGM onsdag. På alle andre bånd må MGM stadig anvendes i tirsdagstesterne. Bemærk at der skal udveksles fuld lokator i tirsdagstesterne, også for MGM modes. I forhold til årsresultatet er der ingen ændringer. De 9 bedste tester tæller i det samlede resultat.
For både tirsdags og onsdags tester gælder, at software funktioner til automatisk QSO afvikling ikke er tilladt. Husk at slå dem fra! Operatøren skal aktivt svare på CQ opkald, sende rapport og kvittere for QSO.
Det var hensigten og planen at koordinere ændringerne på tværs af alle nordiske lande, og det så også ud til at være lykkedes et langt stykke hen af vejen. Desværre blev det ikke sådan, og det er beklageligt, VUSHF-udvalget tager ansvaret for at vi ikke nåede helt i mål. Men planen er, at vi sammen med de øvrige nordiske lande henover efteråret diskuterer og udvikler NAC testerne.
Derfor -prøv de nye test formater af, tag dem til jer som et fælles eksperiment, hjælp os med at blive klogere og opsamle erfaringer. Konstruktive forslag, ideer og kommentarer (også kritiske) er meget velkomne. Læs de nye regler for tirsdagstesterne nedenfor eller under contests på denne site.
På vegne af VUSHF-udvalget
OZ1FDH Claus
Hits: 1625
Når der er planer om en fælles nordisk løsning udarbejdet i løbet af efteråret, hvorfor vælger man så ikke at vente til årsskiftet med nye regler. Så vil de der har været aktive i år på en fair måde kunne deltage året ud. Hvorfor er det så tvingende nødvendigt at afbryde en årlig kontest midt i året og dermed jage mange nye amatører væk og lade hånt om de opnåede point i de første seks måneder? For mig virker det ret ubegribeligt. Jeg vil ikke anfægte ønsket om en opdeling efter grundige overvejelser. Det bør dog være muligt at tilrettelægge en kontestform for MGM med en pointgivning der tilgodeser den “lange” kontakt.
Vy 73 de OZ9GA Torben
Torben, der er ingen point som bliver tabt. Årstesten kører som vanligt.
Skal det forstås sådan, at man kan køre resten af året med FT8 på 2 meter?
Ja, alt hvad du lyster i onsdagstesten. Tirsdag er det de analoge modes. Point optjent i første halvår tæller med i årsresultatet.
De point jeg har indhentet i de første seks måneder i år i tirsdagstesten tæller jo kun med i årsresultatet i tirsdagstesten. Alle mine point er erhvervet med FT8. Jeg kommer ikke til at anvende CW eller SSB, så derfor vil jeg ikke komme til at optjene flere point i år. Det er derfor jeg er uforstående over for at man absolut vil gå enegang i Danmark ved at ændre reglerne i en indeværende kontestperiode. Det svarer jo til at man efter første halvleg i en fodboldkamp lige laver om på reglerne. Jeg har endnu ikke fået noget svar på hvorfor det er så absolut nødvendigt at man ikke kan vente til årets udgang med at lave om. Specielt når man jo er klar over, at der ikke er enighed mellem de nordiske lande om denne pludselige hovsaændring.
Jeg vil ikke kommenterer sagen mere, da man tilsyneladende ikke vil give en plausibel grund til at ændringen absolut er nødvendig nu. Jeg er ked af, at mine første seks deltagelser i NAC nok også bliver mine sidste, da onsdagstesten er så ideforladt og uden visioner, så den ikke virker spor interessant.
Du har fuldstændig ret Torben, det er uanstændig at ændre reglerne i en løbende årskonkurrence midt på året! Det er mig ubegribelig at VHF udvalget ikke bare erkender at de har lavet en fejl, og ændre ikrafttrædelsen til 1 Januar.
Det skrives at det er et eksperiment, så er spørgsmålet blot om vi kan få vores “gamle” regler tilbage, hvis eksperimentet falder skidt ud?
Lyder da også lidt underligt at dem der sidder og bestemmer hvad der skal ske med FT8, ikke har den store interesse i FT8, men er til SSB og CW. Prøv at spørge dem der kører FT8 hvad de syntes i stedet for blot egenrådigt at udstikke nogle regler som slet ikke falder i god jord hos dem der skal køre testerne.
Jeg undre mig over at det kun er i 70 cm og 2m testerne at MGM bliver forbudt. Er der nogen grund til det ? Sidst jeg kørte 2m test FT8, kørte så godt som alle i contest mode med fuld locator . Hvorfor begynde at opfinde noget nyt når man har noget der virker, det forstår jeg ikke rigtigt.
Tænk på hvis man sagde at nu indførte man samme point system for SSB og CW ,så kunne man måske nok se at det ikke var fair, det bliver heller ikke mere fair bare fordi man syntes det er sjovt at køre FT8. Det kan ikke passe at vi behøver at vente et halv år på at finde ud af at det i foreslår efter min mening ikke kommer til at virke retfærdigt.
Når det nu er bestemt at det skal splittes op så lad os da i det mindste få det gjort på en ordentlig måde altså med samme point system i begge afdelinger.
Vy 73 Benny OZ5AGJ
Benny, som tidligere skrevet så er det på europæisk plan at vi skal ændre pointsystemet. Begynder vi at lave tester inde i testerne bliver det til en babylonsk forvirring. Jeg er enig i at det bør ændres.
Det er især på 144 og 432 MHz vi har set nedgang i aktiviteten, derfor er det vi forsøger os med at fjerne MGM fra tirsdagstesten og lægge den over i testen om onsdagen for de 2 bånd.
NAC står det ikke for nordisk aktivitets contest ? Så vidt jeg lige kan se har de andre nordiske lande ikke pt planer om at lave noget om så hvorfor retter man så ind efter lande der slet ikke er en del af testen? Var det ikke mere logisk at de skulle rette ind efter os for at deltage.
Ja du må undskylde men jeg er nødt til at forstå logikken i det.
Vy 73 Benny/OZ5AGJ
Benny, læs hvad der står i indlægget en gang til. Svarene på spørgsmålet står der allerede.
“””Benny, som tidligere skrevet så er det på europæisk plan at vi skal ændre pointsystemet “”” det var det du skrev og det jeg som forholdt mig til 🙂
Mere aktivitet på SSB og CW opnåes ikke ved at forbyde FT8 i testerne og sætte noget i stedet til FT8 folket der er helt uspiselig og urealistisk. Det er så min mening.
Tak for denne gang det har været sjovt at deltage i NAC testerne hen over årerne. Det er blevet til mange sjove timer.
Håber i får held med det i har gang i.
Vy 73/OZ5AGJ
Da man sad og vedtog de nye regler for FT8 testerne, må det jo have været oppe og vende med de forskelige point systemer.
Jeg kunne godt tænke mig at vide de fordele ved det nye pointsystem, der gjorde at det gamle skulle skiftes ud.
Man må jo have ment at det gamle point system ikke var godt nok, så mit spørgsmål er.
Hvad kan det nye som som gør at det er bedre og mere retfærdigt ?
Jeg kender ikke den nøjagtige begrundelse for at vælge et multiplikatorsystem da testen oprindeligt blev lavet. Den er startet i YO land og senere adapteret af englænderne og hollænderne.
Men det er en misforståelse at tro at et pointsystem belønner nogen frem for andre. Det kan give en anden test, men i praksis er det af mindre betydning i forhold til f.eks din beliggenhed. Kigger du på f.eks på locatorbonus, så vil det kun marginalt ændre stillingen hvis den blev fjernet. Over et helt år ville der ikke være nogen forskel.
Hvad enten det er et point/km eller multiplikatorsystem, ville du opnå stort set samme placering. Opfordringen er prøv at deltage. Det er nyt, gør erfaringer og lad os dele dem.
Måske jeg ikke udtrykte mig klart nok i mit spørgsmål. Det var jeres holdning og begrundelse til pointsystemet og ikke hvad nogen i Rumænien havde siddet og bakset sammen.
Det kan godt være at du mener at de forskelige point systemer ender ud i samme resultat men, det ændre jo ikke ved at testerne bliver frataget det sjove og spændingen i hvor langt man kan få udstyret til at række ud. Det er jo det der for mig er humlen i at køre VHF contester ellers skulle man jo køre HF i stedet.
Jeg syntes overhovedet ikke vi bliver hørt i en så drastisk beslutning. Jeg syntes det ville klæde jer at i stedet for at starte hovedkulds op midt på året, skulle vente til årsskiftet og bruge tiden på at få vendt det hele så vi får startet en ordentlig FT8 contest op som dem der skal køre dem kan stå inde for.
Så vidt jeg kan se går vi enegang her i norden så vi kan sagtens vente til næste år med at få det på plads.
Den digitale revolution er åbenbart ikke velkommen!
Jeg kører både SSB/CW FT8 mm. Og har har svært ved at finde dokumentation for at der er blevet færre aktive i NAC testerne, så mon ikke det er den almindelige udvikling der har flyttet nogle.
Jeg kan derimod se en hel del flere/nye på båndene, alle er godt nok ikke aktive i test, men samlet set, synes jeg det er utroligt positivt.
Men det tæller måske ikke i EDR regi, når det er FT8 ?
Hvis denne beslutning er tage fordi der ”på et tidspunkt” skal laves en samlet ændring i NAC testerne, skal vi så ikke vente til det er vedtaget, i stedet for det her makværk, med forskellige testdage, forskellige locatorberegninger osv.
Lad os få en saglig dialog, hvis der er noget, der skal laves om.
Vy 73 Allan OZ1JMN
Hej Claus. Ligesom dig kender jeg heller ikke grunden til at FT8-Activity pointsystemet er blevet så “dumt”, men kunne nu godt gætte på en kombination af ukendskab til VHF test samt dovenskab. Det uheldige er bare, at dette test set-up har fået lov til at brede sig til flere lande og på den måde danner en reference, som kan være svær at ændre på. RSGB har dog indført en regel, hvor 4-karakter locator automatisk får “MM” som tilføjelse og dermed danner basis for km udregning. Jeg har også forsøgt at finde noget om VERON’s pointudregning, men ikke fundet noget.
Mine ønsker til en MGM test vil være:
– pointudregning baseret på 6-karakter locator (brug f.eks.EU VHF Contest setting i WSJT programmet, men undgå for alt i verden at regelsætte brug af bestemt SW)
– begræns ikke testen til FT8 – som i FT8-Activity testen – men lad det være op til deltagerne/udviklingen at finde bedste mode i en given situation.
– overvej nøje hvilken grad af computer understøttet QSO afvikling man vil “forbyde”. Som jeg forstår det, er det ikke tilladt at bruge funktionen “Aut Seq” til at gennemføre en QSO? Hvem kan/skal kontrollere det? – hvem generer det iøvrigt i en MGM test? – og hvad så den dag der kommer en supermode med 2 sekunders tx/rx intervaller.
Siden spørgsmålet om adskillelse af SSB/CW og FT8 (læs MGM) i NAC blev bragt frem i begyndelsen af året, har jeg hyppigt kørt med i 432 MHz onsdags FT8-Activity testen. Det er ikke sket i protest – jeg dukker stadig op om tirsdagen og giver lidt point ud. Aktiviteten fra Danmark har været lav, men med lidt tålmodighed (og hjælp fra flyvemaskiner) kan jeg køre Tyskland, Holland og UK. Aktivitetscentrum i vores del af Europa er helt klar Holland, Sydengland og Ruhr. Det betyder gennemsnitlige afstande på 400 – 500 km belønnet med 1 point! per QSO, så jeg bliver lammetævet af f.eks. hollændere med 50 W og lodret rundstråler. Men jeg synes det er sjovt alligevel, fordi der både er tekniske og operatørmæssige udfordringer (selv om mange sikkert mener, at det kan der ikke være med FT8 – hi)
Som du ved, var jeg imod en opsplitning fra starten, men siden det nu er blevet sådan, vil jeg prøve det af. De erfaringer jeg samler op vil jeg delagtigøre VHF/UHF udvalget i og håber I kan bringe det videre i de rigtige fora.
73 Ole OZ2OE
Hej Claus.
Har endnu ikke set eller hørt noget positivt om de nye tiltag andet end fra dem der helst ser ft8 hen hvor peberet gror i contest sammenhæng. Men det gælder vel ikke bare om at få tromlet FT8 deltagerne ned.
EDR – Varetager radioamatørernes interesser i Danmark. Går ud fra at det stadig holder ord, så da jeg ikke ser nogen opbakning blandt dem der kommer til at bruge de nye tiltag, går jeg ud fra at de bliver taget af bordet og at vi finder en anden løsning
Vil godt have et klart ja eller nej så vi kan få ro.
Hej Benny,
Ændringerne står fast. Vi har behov for at finde ud af hvordan vi bedst kan udvikle NAC. I løbet af efteråret evaluerer og diskuterer vi erfaringer, ideer og muligheder.
F.eks kan MGM/analog modes contest fungere efter hensigten? Idag ser vi at en del af deltagerne konsistent kun kører FT8, isåfald fungerer testen ikke som en fælles test. Der er altid en naturlig modstand mod at ændre det bestående, men vi har samtidig behov for at udvikle og tilpasse vores hobby. Det hører også med til at varetage radioamatørenes interesser, derfor indfører vi bl.a en separat MGM test.
Vi høres i testerne på MGM og analog modes.
1fdh Claus
Oki Claus det var trist at høre. Har intet godt hørt om det forslag ud over fra dem der er modstandere af fT8 i contesterne. Kan udlægge det således at i enerådig har taget den beslutning uden at vi bliver spurgt til råds eller hørt overhovedet. Der er ord for sådan noget men, skal nok undlade at skrive det her.
Vil derfor indsende en klage til hovedbestyrelsen i EDR over inkompetent handling fra jeres side.
Bliver det ikke taget til efterretning der, er mit medlemskab af EDR slut.
Du skal være velkommen. Læg mærke til tidligere indlæg og diskussioner både på vushf.dk og FB.
Jo Claus. Det bliver spændene at høre hvad de siger til det. Kan du ikke lige sende mig et link til nogen af de positive kommentarer om de nye tiltage du snakker om ? Det behøver ikke være fra nogen af dem der alligevel ikke agter at deltage i testerne. Lad os da bare få noget mere ballade i stedet for at indrømme at i har lavet en fejl og ladet jer diktere af nogen som ikke kan leve med FT8.Kan man ikke få lov til at se et referat fra det møde hvor de nye tiltag blev drøftet. Det kunne da også være sjovt at se hvor mange der var med til at bestemme om at FT8 skulle ud af NAC og hvor mange der var enige i det 🙂
Du kan se det hele på vushf fb siden og vushf.dk
De nye regler skulle fremme aktivitetem i testene.
Resultatet er efter første måned med forbud mod FT8 en ren katastrofe.
Kun 6 indsende log i juli måneds test.
Til sammenligning var der 13 log i juni.
I øvrigt var der en del OZ-stationer der fortsat kører test med FT8 sammen med de svenske, nordske, finske og tyske amatører. På 2 timer havde jeg selv 15 stationer i loggen på FT8 – forskellen er bare, at vi fra OZ ikke længe kan indsende log, men vi kan da heldigvis fortsat deltage og have glæde af landene rundt om os fortsat har gang i den.
Hej Torben
Det er ikke sikkert du får et svar! VUSHF udvalget er tilsyneladende gået i flyverskjul.
For mit eget vedkommende deltog jeg i testperioden på SSB, med et nedslående resultat som følge. 21 kontakter, med sædvanligvis 35-45 på SSB/FT8. Jeg har valgt ikke at sende loggen ind! Mine muligheder for at avancere i årskonkurrencen er ikke mere tilstede, i altfald kun som følge af, af at andre har droppet testen som følge af regelændringen!
Jeg vil også kraftig overveje mit medlemskab (fra 1981) af EDR, hvis ledelsen her, virkelig bakker op om Udvalgets skandaløse beslutning!
Bare rolig, udvalget læser skam med 🙂
Jo tak, men man sidder med fornemmelsen af, at I er bedøvende ligeglade med protesterne! Det her har ført til split og brudte venskaber, blandt radioamatører. I har slet ikke forstået alvoren.
Jo tak, men man sidder med fornemmelsen af, at I er bedøvende ligeglade med protesterne! Det her har ført til split og brudte venskaber, blandt radioamatører. I har slet ikke forstået alvoren.
Hej Jan,
Husk nu at det er en hobby. Udviklingen indenfor MGM går rigtig stærkt. Men vi skal have alle med, og blive klogere på hvordan vi kan udvikle NAC så den kan følge med den teknologiske udvikling. Læs gerne indlægget en gang til. I løbet af efteråret vil vi bl.a udsende spørgeskemaer m.m.
oz1fdh Claus
Hej.
Vi er en gruppe der kører FT8 i NAC contesterne.
Vi er blevet enige om at SSB/CW ikke højner aktiviteten i testerne så derfor vil det hermed blive forbudt at bruge SSB/CW i NAC fra 1/8 2021.
Der vil selvfølgelig blive lavet en test kun for SSB/CW der skal køre om søndagen fra klokken 4 og 4 timer frem.
Point systemet vil blive lavet om til det super nyudviklede og helt retfærdige system som er lavet i Rumænien af FT8 folk.
1point per QSO og 1 point per kørt felt.
Vi syntes selv det er en rigtig god ide så alle klager eller forslag frabedes da de alligevel ikke bliver hørt.
Rigtig god NAC test fremover ønskes af de frie danske radioamatører.
Det kan man jo sagtens se er en joke men desværre er det det der er sket bare med omvendt fortegn for os. Det er virkelig utroligt at de får lov til at slippe afsted med det.
Vy 73 Benny
Så længe de øvrige nordiske lande og landene syd for Danmark kører test den første tirsdag i måneden hvor FT8 er tilladt på 2 meter, vil jeg deltage selv om jeg ikke har noget sted til min log. Jeg vil opfordre andre til også at deltage og så se hvad fremtiden bringer. Vil reglerne også blive ændret i de øvrige lande, eller vil vi i Danmark igen kunne deltage med FT8? – forskellige regler i norden er da helt tåbeligt.
En opfordring til dem der bestemmer:
Erkend at de nye regler er et forkert valg. Lad FT8 indgå igen fra august måned i år. Lav derfor i dette år om på bedst af 9 til bedst af 8 og få så en grundig snak med de øvrige lande om hvad der skal ske fra og med 2022.
Overvej seriøst dette forslag som kunne være en god løsning for alle.
Hej Torben,
Vi følger kursen og evaluerer/udvikler på NAC over resten af året. Der kommer et eller flere udspil/oplæg/undersøgelser i løbet af efteråret.
oz1fdh Claus
Hej Torben.
Er helt enig i det du skriver men, tror desværre ikke at udvalget er interesseret i en god løsning. Har prøvet med alle argumenter som alle preller af. Man kan ikke få et fornuftigt svar på hvorfor det hele skal laves om til noget der er helt ubrugeligt. Enten er det total uvidenhed eller også vil man bare have FT8 nedlagt fuldstændigt i NAC.
Jeg agter ikke at deltage i nogen form for Dansk NAC test indtil der kommer en brugbar løsning og kan kun opfordre andre til at gøre det samme.
Vy 73 Benny/OZ5AGJ
Al respekt Benny, men det er ikke mange argumenter du er kommet med, blot uenighed. Kom meget gerne med forslag og ideer til udvikling af NAC.
OZ1FDH Claus
Hej Claus.
Med al respekt kan du så forklare mig augmentet for at lave om på det hele midt i en sæson ?
Man kunne jo have valgt at starte MGM op som en test og lade alt andet kører uændret. Det har de da kunne finde ud af i Sverige. Så kunne man jo evaluerer når året var slut alligevel ?
Jeg syntes det er et rimeligt godt augment i stedet for at fratage mange af dem der har kørt de 6 første tester halvdelen af deres point og muligheden for en placering. Er det ikke at holde folk til grin.
Kan du slet ikke se logikken i det eller er det også blot en lille uenighed.
Når man vælger at lave noget så drastisk om skal man nok have augmenterne i orden og det har i ikke.
Det er ikke blot uenighed. I øvrigt syntes jeg det er et meget arrogant svar du giver men, havde ikke forventet mig andet.
Har derfor taget konsekvensen og meldt mig ud af EDR da jeg ikke kan se i på nogen måde støtter andres interesser end jeres egne.
OZ5AGJ
Hej Benny – du skal ikke melde dig ud af EDR. Der er intet alternativ til EDR. Du skal hellere true med at blive for at kæmpe for det du mener er rigtigt. Hvis alle der er kede af det der sker, melder sig ud, så har de der ønsker at kvæle FT8 i NAC jo vundet slaget. Som du skriver kommer der ikke noget svar fra udvalget på alle de ønsker og kommentarer der er skrevet. Udvalget er ikke sit ansvar bevidst hvilket den larmende tavshed fra deres side viser. De håber på at sagen bare dør ud i stedet for at lytte til de masive ønsker der er fremkommet om ikke at ændre reglerne midt i en periode. Mit forslag om at åbne igen her fra august og så ændre året til bedst af 8 gidder man end ikke at svare på selv om man kritiseres for ikke at være konstruktiv. Jeg havde egentlig valt ikke at skrive mere. Det er jo nyttesløst med det udvalg, der bestemmer, men jeg hber da stadig, at nogen i udvalget kommer til fornuft.
Hej Torben.
Det var også min tanke at de bare vil have klagerne til at dø ud og ft8 ville være ude af NAC. Vi skal nogle flere på banen ,så kan kun opfordre andre der sidder og føler sig godt gammeldags røvrendt om at deltage i skriveriet.
Har snakket med vores kære formand OZ4VW Arne om det og her er hvad han skriver da jeg spurgte til rimeligheden ved af lukke FT8 ned midt i en sæson.
Hej Benny
Nej det kan jeg ikke ( forstå hvorfor der lukkes ned midt i en sæson )
Man syntes åbenbart at vi skulle køre som resten af EU i stedet for
Planen er så at det hele skifter til nytår også i Norden men jeg ser ikke meget grund til at skifte i midt af en sæson
Men jeg ved at der er ”møde” i aften
Mvh Arne
Det var så vores formand der heller ikke forstår udvalgets beslutning men som Claus skriver er det blot uenigheder og ikke augmenter.
Jeg vil godt opfodre Claus til at svare på mit ovenstående indlæg med de rigtige argumenter for at lukke ft8 ned midt i en sæson og ikke blot spise os af med at det er fordi han bestemmer og vi retter ind. Vi er mange der godt vil have et svar tak. Havde man brugt den svenske model med at starte en MGM test op sideløbende med det gamle ville nok også have gjort at folk havde sendt log ind for testerne og givet deres besyv med. Sådan som det ser ud nu ser jeg 1 log sendt ind og det er der vel ikke meget at evaluerer på.
Argumenterne er stadig de samme som står i indlægget. Vi skal have udviklet NAC og få de digitale og analoge modes til at fungere i NAC formatet uden at aktiviteten dør ud kort inde i testen eller der opstår en test i testen hvor en betragtelig del af deltagerne kører single mode.
Jeg havde ambitioner om at prøve MGM testen af her i juli, men det kolliderede med fodbold og jeg lagde de “lokale storskærm ned. Men aktiviteten var god og jeg noterede OZ, LA, SM, OH, PA, ON og F.
Hej Claus.
Nu fik jeg så samme svar igen igen. Du bliver nød til at forholde dig til det jeg spørger dig om.
Jeg vil godt stille spørgsmålet igen men, tror nok du har forstået det men vil ikke svare. Og det er der det kommer ind med at jeg bestemmer og i retter ind det ses jo helt tydeligt nu.
Jeg håber virkelig at man i SM LA og OH gennemskuer hvad det er i har gang i og at de tester aldrig kommer til at køre under den form i lægger op til. Vil prøve at tage kontakt til de respektive udvalg i de andre nordiske lande og lige gøre dem opmærksom på hvad der sker her i OZ.
Kan sagtens forstå at dem der kører SSB testerne gerne så at der kom mere aktivitet men, det i har gang i er efter min mening ikke løsningen på deres problem.
Nu vil jeg gøre det enkelt.
Kære Claus Felby jeg ønsker kun et svar fra dig på følgende spørgsmål: “Hvorfor var det så bydende nødvendigt at ændringerne skulle sættes i værk midt i en løbende konkurrence midt på året og ensidigt i Danmark?
Svar venligst på det spørgsmål?
Kære Torben,
Svar og baggrund er beskrevet i indlægget. Du kan være enig eller uenig, men det er samme svar og baggrund. Det er rigtigt at vi ændrer reglerne, men det er selvfølgelig muligt fortsat at deltage i testen resten af året.
Hej Torben.
Det Claus siger at han vil blæse på vores meninger og argumenter og behøver ikke forklare sig da han jo sidder i den position at han åbenbart kan gøre lige hvad han vil uden andre i EDR rører en fjer.
Du svarer ikke på mit spørgsmål – det er heller ikke beskrevet i indlægget.
Min respekt for dig og din forvaltning er desværre ikke længere tilstede.
Jeg startede i januar i NAC på 2 meter i overensstemmelse med det regelsæt der var gældende. Jeg har deltaget i hver test i de 7 måneder der er gået. De første 6 måneder kunne jeg indsende min log. Juli måneds resultat kan jeg ikke få medregnet lige som i de kommende måneder i år.
Så ændre I reglerne så jeg ikke længere kan indsende log. Hvordan kan man have tillid til jer når I ikke respektere de regler I selv gjorde gældende ved årets start. I er heller ikke troværdige. I skrev, at ændringerne var koordineret med de øvrige nordiske lande hvilket jo var usandt.
Jeg er enig med Benny og Torben.
Men husk:
Det kræver en stor personlighed,at indrømme man har lavet noget lort…