SSB random EME qso på 10 GHz

Søndag var jeg ude at besøge Peter, OZ1LPR, da månen var stået op, skulle jeg da lige hører Peters
ekko via månen på 10Ghz, men først lige lidt om Peters “nye” PA trin.

Peter fik for et par måneder siden et surplus PA trin med et TH3977 Traveling Wave Tube
(TWTA), egentlig beregnet til 14 GHz, men som sædvanligt kastede Peter sig over opgaven for at
få det modificeret til 10.368 GHz, samt at få lavet den nødvendige sequencing, da dette PA ikke lige
var beregnet til at skifte hurtigt mellem rx/tx.

Nu var han færdig og ville da lige demonstrere sit nye PA trin, der er placeret 10 meter fra shacket,
Selvfølgelig kan det hele styres og overvåges inde fra shacket.

Nu var det tid til demoen !
Peter talte 1-2-3, og helt tydeligt kom der 1-2-3 retur fra månen med S 5, jeg må indrømme, jeg var
MEGET imponeret.

Nå, men mens han sad og testede ekkoerne, var der pludselig en der sagde qrz, hvad var nu det ? En
lokal amatør på 10 GHz, nej det var såmænd SM4DHN i JP60VD ca. 600 km væk, men signalet
havde tilbagelagt over 800.000 km, da det lige skulle en tur forbi månen ! Peter og jeg blev noget
overrasket, det sker ikke lige hver dag, det var faktisk Peter’s første rigtige random qso kørt på SSB
på 10 GHZ via EME. De fik en lille qso og udvekslede rapporter m.m. begge gav 55.

Udstyret hos Peter er en “kun” 2.4 m parabol og 250 W. SM4DHN kørte med en 6m parabol og ca.
200W

Her en glad radioamatør efter sin først random SSB qso via månen på 10 GHz.

 

Den lille antenne, en 2.4m offset dish

 

 

PA trin lidt DATA ???

Lidt chat efter qso

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 450


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.