Langt ude, -og det er virkeligt langt ude, på prærien i Colorado står der en 18 meter stor parabolantenne midt i det ganske ingenting. Den nærmeste mindre by Haswell er mere end 10 km væk, og man kan dårligt forestille sig en mere ideel QTH hvis man gerne vil være fri for forstyrrelser. For mange år siden i de gode gamle dage opførte National Bureau of Standards en række paraboler tværs over USA det formål at monitorere troposfæren med radar for at understøtte Distant Early Warning Radar. I dag står nogle af antenne der endnu, og på Colorados prærie er den overtaget af en gruppe ved navn Deep Space Exploration Society eller DSES i daglig tale. De beskæftiger sig med alt hvad der rører sig af ekstraterrestiske elektromagnetiske bølger og selvfølgelig også EME kommunikation med kaldesignalet K0PRT.
Medlemmerne af DSES spænder bredt, men en del underviser på tekniske skoler og lokale universiteter hvor de bruger antennen og al teknologi og videnskab som indgår aktivt undervisningen. Et af projekterne er blandt ondt at mappe tilstedeværelsen tilstedeværelsen brint ved at måle på 1,4 GHz.
WA2JQZ Gary har skrevet en rigtig god beretning fra K0PRT’s deltagelse i ARRL EME testen på 1296 MHz, den er meget læseværdig og inspirerende, læs den!
Tag en tur på deres hjemmeside og blive inspireret og godt underholdt. Der er beretninger om deres aktiviteter, teknik, historie, en virtual tour og meget mere. Derudover er der artikler om deres detektion af pulsarer, interface til G5500 AZ/EL rotor og interstellar radiokommunikation.
Man kan selvfølgelig også blive medlem af DSES, det koster kun 20 USD om året.
Foto: James Wilson
Hits: 494