IARUs C5 komitte har mødtes i Wien og OZ7IS Ivan beretter om et godt og konstruktivt møde, hvor der bl.a var fokus på mikrobølgebåndene. Af output fra mødet kan bl.a nævnes forslag til en centerfrekvens for smalbåndstrafik på 2400,5 MHz og en koordineret indsats for at bevare vores adgang til 9 cm båndet. Her kan bl.a AWACS S-bånds radar i samme frekvensområde vise sig at være et godt argument for fortsat at tillade amatørtrafik. Flere detaljer og et fyldigt referat fra mødet kommer når OZ7IS er vel tilbage, men endnu engang viser det vigtigheden af det internationale samarbejde radioamatørene imellem.
Hits: 324
Ja, vi drøftede jo bl.a. 9 cm båndet på mikrobølgedagen i Horsens. Resultatet var nok mest en opfordring til at bruge mikrobåndene mere, og vel at mærke også gøre opmærksomt på, at vi gør det. Dette vil også blive taget op i OZ-redaktionen. Det var i øvrigt et godt møde, med flere qso’er kørt fra Ejer Bavnehøj. Hilsen John, OZ7JRL