Er Pandoras æske blevet åbnet?

K1JT har netop frigivet den nye udgave af WSJT som indeholder en version af FT8 hvor det er muligt at sende fulde contest koder, d.v.s rapport, QSO-nummer og locator. Se mere her, her og her.

Mere end nogen anden digital mode har FT8 vundet udbredelse, og det endda så meget at f.eks på 50 MHz er det tilsyneladende den foretrukne modulationsform. Der kan være meget stille i SSB båndet, mens der sker masser på FT8 frekvenserne. Der er ingen tvivl om at FT8 har flyttet grænsen for hvad der kan lade sig gøre i forhold til teknologi og udbredelse. Der bliver kørt flere og længere QSOer, men der er også et kraftigt element af maskine til maskine QSO som tager amatøren ud af radioen.

Brugt rigtigt er FT8 et stort plus, men vi skal tænke os godt om inden modulationsformen for alvor slippes løs i contesterne. Hvor meget contest er der tilbage hvis det bliver maskinerne der snakker sammen? Endnu er der praktiske problemer i forhold til at bruge FT8 istedet for SSB hvor QSO hastigheden er langt højere ligesom behovet for punktfrekvenser til FT8 vil give problemer når trafikken er meget høj. Men det er problemer som formentlig vil blive løst efterhånden som software/teknologi udvikler sig.

På Vinter VUSHF dagen d. 19 januar er FT8 og contests et af de emner der vil blive diskuteret på VUSHF udvalgets åbne møde. Men diskussionen stopper ikke der. Kom med meninger, holdninger og ideer til hvordan vi bruger de digitale modulationsformer klogt. Der er nogle vigtige principper der skal lægges fast og nogle vigtige beslutninger der venter.

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 370


Comments

Er Pandoras æske blevet åbnet? — 2 Comments

  1. Helt enig.
    Helt generelt skal man ikke altid gøre noget, bare fordi man kan!
    Specielt på VUSHF området er det muligt at gennemføre “QSO’er”, der ellers ikke ville være mulige.
    Det er forståeligt nok attraktivt, men det fjerner også et væsentligt socialt element.
    Man kan f.eks. være på arbejde og via internet køre sporadisk E forbindelser.

    Kedeligt!

    På HF båndene har der været RTTY contester i mange år.
    På VUSHF har vi ikke brug for at blande digitale modes ind i contesterne og derved sænke deltagelsen. Det vil helt sikkert resultere i det, og alligevel vil det ikke ændre resultaterne.

  2. Et af de spørgsmål der trænger sig på er om MGM (machine generated modes)fortrænger CW simpelthen fordi de er mere praktiske og bedre? Isåfald, hvordan skal vi styre/regulere denne udvikling?
    Skal vi helt undsige MGM eller inkludere dem i f.eks Marconi CW testen?
    Skal vi stille krav til FT8 softwaren om at hvis det skal bruges i contest, så skal programmet ændres så der bliver et større manuelt element, f.eks at der ikke er automatisk rapportgivning?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.