Årets VHF Profil 2023

I lørdags blev årets vhf profile uddelt ved Dansk Vinter VHF Dag, det stod Verner OZ5TG for,
her hans tale til årets VHF Profile :

Dette år er specielt. Ikke kun fordi vi igen uddeler prisen
efter to års pause, men også fordi vi gør en undtagelse.
Normalt tildeles prisen som ”Årets VHF Profil” ikke til
medlemmer af VHF Udvalget. Men i år måtte vi bryde den regel,
fordi det ville være helt forkert ikke at give prisen til
netop denne person.

Årets kandidat er en person der om nogen har arbejdet for
VUSHF amatørerne igennem en menneskealder.

Han har været drivkraft alle mulige steder i EDR, NRAU,
IARU, AMSAT OZ og parabolen på DTU, OZ7IGY og beacon på
Færøerne og meget mere. Alle indsatser til vores fælles bedste.

Han har skaffet og solgt franske antenner, engelske
front-ends og svenske transvertere. Utallige er de nordiske
VHF møder han har deltaget i – vistnok alle, sommerlejre,
fielddays, og ekspeditioner til bla. Færøerne.

Talrige er de nye (og unge) amatører han har hjulpet i gang
med verdens bedste hobby.

Nu har alle disse aktiviteter til vores fælles bedste ikke
stået i vejen for en stor aktivitet på vores VUSHF-bånd.
Årets modtsger findes højt på toplisterne for 50MHz, 70,
144, 432, 1296, 2300 og 5700MHz, og ligeledes på listerne
over FørstegangsQSOer på 50MHz, 70, 432, 1296, 2300, 5700MHz.

Og som rosinen i pølseenden var han også den første OZ
station der gennemførte en meteorscatter QSO på 432 MHz,
det var med OY5NS i den anden ende.

Hvis vi havde en pris som ”Årtiers VHF Profil” ville den
også tilfalde modtageren.

Vi kunne alle ønske at det var en af os der havde formået
alle disse resultater.

Men der er kun en der kan passe på beskrivelsen.

Tillykke Ivan/OZ7IS med titlen ”Årets VHF Profil”

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 235


Comments

Årets VHF Profil 2023 — 1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.