Amatørbillede af Jorden og The Dark Side

Denne historie gør en lidt mere stolt over at være radioamatør.
Den kinesiske amatørsatellit DSLWP-B med kaldesignalet BJ1SN er i kredsløb om månen med et kamera der kan sende billeder hjem, men kun hvis man beder den om det. Det hele er open source og software til kontrol af kameraet kan downloades her.

BJ1SN vejer godt 45 kg. Uplink er på 144 MHz og downlink er på 435,4 og 436,4 MHz

Kameraet sidder i en fast position bestemt af solpanelerne på satellitten, så man kan ikke selv bestemme motivet. BG2BHC Ming og M0HXM Daniel fandt i fællesskab ud af at den 10 oktober 2018 ville BJ1SN befinde sig i en position hvor den kunne tage det allerførste gruppebillede nogensinde af Jorden og Månens bagside.

Efter indledende forsøg med at indstille eksponeringen af kameraet var man klar. DK5LA Reinhard sendte kommandoerne til BJ1SN og hos PI9CAM med flere var man klar til at modtage downlink. Motivet var i kassen!

Den 4 februar 2019 var der en ny mulighed, også denne gang lykkedes det.

I OZ-land har OZ1BXM Lars berettet om sine forsøg med BJ1SN. Der skal ikke meget til, en enkelt 18 el magi til 432 MHz kan gøre det. Download af billeder kræver dog en lidt større antenne.

Downlink hos PI9CAM -Dwingeloo antennen, mindre kan også gøre det.

Up-link antenne hos DK5LA

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 1271


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.