122 GHz feltforsøg søndag den 26. september 2021 ved Lillebælt.

Da der i nogen tid ikke rigtig var sket noget på 122 GHz i det jydsk-fynske, besluttede vi:
OZ2OE, Ole og OZ1OY, Jan – at få luftet udstyret og som minimum lave forbindelse mellem
Jylland og Fyn. På forhånd var der fundet tre strækninger – en kort på ca. 1,6 km mellem
Strib Nordstrand og en kaj i Fredericia med det poetiske navn: “Svovlsyrekaj”, en lidt
længere på 4,4 km mellem Strib Nordstrand og et punkt på kysten i den nordøstlige del af
Fredericia – på Google Map markeret “Fossiler” og endelig en lang imellem “Fossiler” og
Varbjerg Strand i Båring Vig benævnt “Feddet”. Afstand 12,4 km og dermed potentielt ny OZ
odx på 122 GHz.

Svovlsyrekaj

Vejrsituationen på dagen var fortrinsvis sol, ca. 20 grader, svagt SØ vind og relativ
luftfugtighed på ca. 80% og gunstig for udendørsaktivitet.
Udstyret vi brugte var de kendte australske VK3CV moduler. På fynssiden var antennen en
lille knap 40 cm DBS satellit TV parabol og bagsatsen en FunCube-dongle til Gqrx
SDR-modtager og en FT817 parallelt . På jyllandssiden blev anvendt to antenner, dels et lille
20 dB gainhorn og dels en 30 cm prime focus parabol oprindelig beregnet til 38 GHz.
Bagsats her var en ældre FT290.
Forbindelsen Strib Nordstrand – Svovlsyrekajen, Fredericia, afstand 1,6 km, virkede
umiddelbart med meget kraftige signaler, så vi kunne køre FM med fuld quieting.
For at optimere antenneretning og finjustere parabolernes sigtekikkert havde vi brug for at kende
hinandens præcise position. På trods af den “korte” afstand var det ikke helt enkelt, fordi der
var så mange andre mennesker på de to steder. På Svovlsyrekajen stod over 50 lystfiskere
over en 300 – 400 meter strækning. Men ved at bruge et signalspejl, der kunne reflektere
solen, fandt Jan hurtigt retningen til Ole. Den anden vej blev det klaret ved at Jan kunne
beskrive præcis hvilket hus han stod foran. Da først positionerne var fastslået, kunne
sigtemidlerne trimmes ind.

Signalspejl

Ole kørte nu op til Fredericia NØ, så vi kunne afprøve distancen Strib Nordstrand –
“Fossilerne”, afstand godt 4,4 km. Første opgave var at lokalisere hinanden. Huset, som Jan
stod foran, kunne ses i kikkert og den anden vej kunne Jan hurtigt fastslå Oles placering ved
hjælp af glimt fra signalspejlet. Forbindelse blev umiddelbart etableret og signalerne var
stadig så kraftige, at vi kunne benytte FM. Desuden benyttede vi lejligheden til at få
bekræftet sigtekikkerternes nøjagtighed.

Fossiler” – med kig ned mod Strib.

Herefter kørte Jan ud til “Feddet” ved Varbjerg Strand, der ligger i Båring Vig. Ole forblev på
“Fossilerne”, Fredericia NØ. Afstanden var nu 12,40 km.

“Fossiler”, Fredericia NØ til “Feddet” Varbjerg Strand.

Her blev det vanskeligere, fordi antennerne skulle stå helt nøjagtigt, hvis vi skulle gøre os
håb om at høre hinanden. Til alt held kunne Jan i sin kikkert se parkeringspladsen ved
“Fossiler”, mens Ole blot kunne se en ensartet kystlinie. Men på forhånd var det udregnet, at
beamretningen skulle være 2,3 grader nord for Røjle Klint.

Udsigt mod “Feddet” (og Røjle Klint)

Det tog derfor kun kort tid at finde hinandens signaler, og med lidt fintuning af antenneretning
blev der udvekslet 539 rapport på CW. Signalerne her var meget svagere end på 4,4 km
strækningen, men en ny odx var hjemme – indtil næste hold drager ud i felten?

Vandfald – 122 GHz modtaget på Gqrx SDR radio.

Konklusion og erfaringer:

• Antennegain er alfa og omega ved lidt større afstande.
• Stort antennegain giver lille åbningsvinkel i størrelsesordenen 0,2 – 0,3 grad?
• Uden kikkertsigte kan man ikke indstille antennen præcis nok.
• Det er afgørende at have gode sigtepunkter i terræn. Huse, tårne,
  enkeltstående træer osv.
• Frekvensstabiliteten er ikke perfekt uanset GPS låsning. Modulets TCXO
  udsættes hele tiden for små frekvenskorrektioner, hvilket medfører at
  udgangsfrekvensen på 122 GHz laver tilfældige frekvenshop i
  størrelseordenen 500 – 1000 Hz.. Desuden er der en wobblen på grund af
  TCXOéns korttidsstabilitet. (egl. korttids ustabilitet). Uden GPS låsning
  forsvinder de tilfældige frekvenshop og TCXO’en kan sagtens holde
  frekvensen et stykke tid, når blot den er isoleret mod temperaturpåvirkning,
  vind o.l. Det gør QSO’en nemmere, at der blot er “wobbleriet” tilbage. Alle
  disse problemer forsvinder når man kører FM, hvor frekvensdrift betyder
  meget mindre.
• Vi oplevede afbrydelser på de korte strækninger, når sejlbåde på Lillebælt
  kom imellem os. På den lange 12,4 km forbindelse var der QSB, af den type
  man oplever på tropoforbindelser på mikrobølge. Der var selvfølgeligi frit sigt,
  men i lav højde over Lillebælt. Det skal undersøges om QSB optræder på
  samme måde over land som over vand på denne frekvens.

                                                                           29. sept. 2021. OZ1OY og OZ2OE

Link til videoer: