DK3SE (JN37UP) og IK7UXW JN80XP) har den 6 august gennemført QSO via 10 GHz regnscatter. Afstanden mellem de to stationer er 1127 km! Der må efter mit umiddelbare estimat have været tale om regnskyer i en højde af mere end 12 km!
Se hele QSOen på You Tube her.
Hits: 2345
Hej Claus
Der er ikke nogen tvivl om, at skyen har været højt oppe, men som ved tidligere rekorder er der sikkert også TR i spil, da en stor del af strækningen gik over vand op gennem Adriaterhavet.
Hej Kjeld,
Du har en pointe. Da alperne ligger imellem må det isåfald have været på den sydlige del af strækningen at der var tropo på spil. Jeg kan huske noget om at du har kørt 10 GHz RS/tropo mix til F6DKW, er det rigtigt?
Hej Claus
Tilbage i 2001 kørte jeg F6DKW på RS/TR, QRB 860 km. Året efter blev rekorden øget til 960 km, en forbindelse fra DL til I, som ligner den nye rekord. I 2004 gik rekorden til USA, hvor QRB for første gang kom over 1000 km.
I 2009 kom rekorden igen til Europa: http://oz1ff.dk/Pages/News/F6APE-OZ1FF.jpg
Sammenlignet med hvad der kan køres på flyreflektion, så er RS-forbindelser over 900 km kun mulige, hvis der er lidt hjælp fra TR. Det kan så diskuteres om det er en rigtig RS-forbindelse. Lydoptagelserne fra de sidste to rekorder dokumenterer dog, at den overvejende udbredelsesmåde er RS.
En anden tanke/spørgsmål; er der ikke altid tropo involveret ved RS? Da man ikke ved nøjagtigt hvor højt skyerne ligger, er det formentligt ikke unormalt at der er lidt tropo løft involveret, så det ikke kun er line of sight.