Lad det være sagt med det samme –det var ikke nogen stor test. Forholdene var i bund, aktiviteten lav, vejret ikke godt og så var der fodbold i fjernsynet.
Der er i år indkommet 20 båndlogs heraf 5 i klasse B. OZ1ALS deltog som den eneste station på både VHF, UHF og SHF. Det fortjener respekt og anderkendelse. De vandt som vanligt alle de bånd hvor de stillede op, konkurrencen var dog skarp på 144 MHz. Tillykke med resultatet!
Spredningen i udstyr går lige fra batteridrift på åben mark (OZ1LOL) til tonstunge NATO-master (OZ5ESB). Det er dejligt at se diversiteten, og at man stadig kan drage i felten, men det ville være godt med et højere aktivitetsniveau og flere deltagere. Man kan overveje om klase B har en berettigelse, de få deltagere taget i betragtning, men jeg synes den fortjener endnu en chance.
Kommentarer
OZ1LOL
Batteridrift på åben mark. Rain Scatter forhold. Godt at bruge FM! Svært at få kontakter på 70 cm.
OZ7A
Vi var i gang fra Kulsbjerg på Sydsjælland JO65aa. QTH’en er nem at komme til, og ligger i ca. 100m ASL med frit skud fra øst til vest. Der er nogle udfordringer med træer og buske på toppen, så det kan være svært at sætte en mikrobølgestation op. Planen var at sørge for strøm fra 2ELA’s 50 kw generator og invitere alle der havde lyst til at deltage. Holdet bestod af OZ2TG, OZ2ELA, OZ7UV, OZ1JHM, OZ1FDH, OZ0FTW og OZ1FQ. Det blev til aktivitet på 50 MHz, 70 MHz og 144 MHz. På 50MHz var vi QRV med en 5 el/ quad med 1 KW og på 70 MHz blev klubbens nye IC7300 afprøvet (det er en god station). På 144 MHz mødte OZ1FDH op med det store setup og vi fik sat 4×10 el, 8×3 el og 4×3 el op, næsten til tiden.
Forholdene var i bund skal det siges med 18 QSOs på 50 MHz som noget nær bundskraberen, en enkelt QSO gik dog til Svalbard, men ellers var båndet næsten helt fri for nogen form for DX. Vi døjede dog en del med interferens på 144 MHz fra 50 MHz, der skal bedre filtre foran preamps på 144 MHz
På 144 MHz gik det efter lidt startproblemer rimeligt om lørdagen. Efter de første par timer var der 100 QSO i kassen, og selv under lørdagens fodboldkamp var der rimelig aktivitet. Der var ganske pænt med OK stationer, men der var svært at få OM-stationer i kassen. Der var ganske kraftig regn lørdag og en hel del regnstøj, men det var ikke noget som gik ud over antallet af QSO. Søndag morgen var det som at der blev trukket et vattæppe ned over alting og forholdene gik helt i bund. Vi måtte kæmpe for at hive selv stationer i Berlin op af støvet. Bedste DX var til HB9, men vi savnede fuldstændigt QSO til HG og S5 som ellers plejer at være mulige fra den QTH. Det endte med godt 430 QSO i 78 felter og ca. 230,000 point.
Alt i alt en radiomæssig beskeden omgang men det til trods havde alle haft en god weekend og var enige om at vi gør det igen næste år.
OZ7A. 144 MHz antenner og operatørtrailer, i baggrunden 50 MHz ”camp” og masten til flysenderen.
OZ7A. OZ1FDH og OZ2ELA kører 144 MHz
OZ1ALS
Nok ikke en Fieldday der bliver husket for gode forhold og god aktivitet ! Ca 670 qso’er hvilket er ca. 400 mindre end 2015.
Der var ikke rigtig de store højdepunkter, udover bakken vi sad på, der var generelt dårlige forhold og ringe aktivitet. Men vi havde som altid en rigtig hyggelig weekend, det sociale er jo også en meget stor del af en fieldday. Lidt synd, at der bliver mindre og mindre aktive fra oz. Vi er helt sikkert klar igen næste år.
vy 73 de OZ1ALS
Team : OZ1ALF, OZ1BNN, OZ1DLD, OZ1FF, OZ1FKZ, OZ1LPR, OZ1LPR, OZ3KAM, OZ5TG, OZ7LM, OZ7Z, OZ8ZS og OZ9DT
Antenner :
50 MHz: 6 el./1 kW
144 MHz: 8×4, 8×4 , 2×12 and 4×6 el./1 kW
432 MHz: 2x26el./1 kW
1296 MHz: 1,2m dish/250 W
2320 MHz: 1,5m dish/200 W
5760 MHz: 1,5m dish/7 W
10368 MHz: 65cm dish/12 W
24048 MHz: 65cm dish/2 W
OZ1ALS. 8×4 el klar til opsætning
OZ1FKZ og OZ1DLD på 70 og 23 cm
OZ5ESB
Det absolut mest imponerende setup må gå til OZ5ESB som med 2 kæmpe NATO master. De må siges at have antennerne godt placeret.
OZ5ESB. Master, og antenner i multi tons-klassen
Resultater
Klasse A fuld effekt
Klasse B 100W eller derunder
Hits: 2177