Beretning fra det Nordiske VUSHF møde 2022

Indtryk fra Det åbne Nordiske VUSHF Manager møde 2022, i Kristalliranta.

Der var 12 – 15 amatører fra OZ, SM, OH og LA tilstede ved mødet.
Der var officielle repræsentanter fra SRAL og SSA’s VHF komiteer, men ingen repræsentanter fra NAC Working Group (!). OH6ZZ var blevet forhindret i sidste øjeblik.

OH5LK, Jussi åbede mødet og bød velkommen.
OH2LAK, Erik, redegjorde for SRALs relationer med Traficom, herunder at der nu ikke længere er generel adgang til 1296 MHz båndet for finske radioamatører.
Angiveligt fordi Traficom er bekymrede for forstyrrelser af de forskellige ”navigations-systemer” som GPS, men måske især Glonass?
Det er dog muligt, mod en afgift, at søge om en et-årig tilladelse, der kan fornyes. Afgiften afhænger af hvor stor båndbredde man ønsker.

For at minimere forstyrrelser fra repeaterbasestationer overfor diverse ISM applikationer (eks. Bildør-lås-åbnere) havde man søgt om et segment over 438 MHz til alternative repeaterudgange. Indtil vider havde man dog kun fået et mindre segment (438,150 – ,175 og ,200).

SSA oplyste at de, i lighed med EDR, havde mistet adgangen til 2300 – 2400 MHz, men at de (ligesom os) stadig har adgang til 2400 – 2450 MHz, dog med reduceret effekt.  (100mW)

OZ2TG oplyste forsamlingen om den danske årlige locator-contest hvilket syntes at have en vis interesse i de øvrige lande.

For eventuelt af forbedre samarbejdet og koordinere frekvenserne bedre over de nordiske grænser foreslog OH2LAK at vi forsøger at organisere et fælles møde mellen de nordiske teleadministrationer og amatørradioorganisationerne.
(I lighed med mødet i Gottskär i Sverige engang i 1990’erne.)

Afslutningsvis  var der en længere diskussion om NAC testerne og implementeringen/separeringen af FT8 o.l. modulationsarter. Argumenterne for/imod strittede i alle retninger!
Der blev udtrykt bekymring for at det nu måske ville være de nordiske lande der måtte følge de øvrige (EU)AC landes praksis, hvor det jo tidliger, lige siden 50’erne, var os der havde styret udviklingen og sat standarden. Det var også bekymrende at NAC WG ikke var kommet med et oplæg til dette møde, som man havde lovet: ” -The NWG should present its work at the Nordic VUSHF-meeting 2022…..” – der kunne diskuteres og måske vise vejen frem!
Der bør tages en beslutning så betids at det kan implementeres fra januar 2023!
Det blev også foreslået at lave et rundspørge blandt NAC deltagerne om hvilken model der foretrækkes fremover.

Næste års Nordiske VUSHF møde afholdes i Sverige. Man vil forsøge at finde et sted der er nogenlunde cantralt i forhold til alle de nordiske lande.

                                                                                                                              OZ7IS, Ivan, – med input fra OZ2TG og OZ1FTU.

Print Friendly, PDF & Email

Hits: 221


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.